<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>
<rss version="2.0">
  <channel>
    <title>fysikkemifaget.dk</title>
    <link>http://www.example.com/</link>
    <description>Fysikkemifaget.dk's rss-nyheder</description>
    <docs>http://www.rssboard.org/rss-specification</docs>
    <image>
      <title>fysikkemifaget.dk</title>
    </image>
    <item>
      <title>Opløsning af krystaller fra fugtfjerner</title>
      <link>indkomne-sider/kemisk-energi/oploesning-af-krystaller-fra-fugtfjerner/</link>
      <description><![CDATA[<p>Opløs krystaller fra en fugtfjerner i vand, og mål, om det giver en temperaturændring.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>118</guid>
      <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:32:29 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Opløsning af krystaller fra en kølepose</title>
      <link>indkomne-sider/kemisk-energi/oploesning-af-krystaller-fra-en-koelepose/</link>
      <description><![CDATA[<p>Opløs krystaller fra en kølepose i vand, og mål, om det giver en temperaturændring.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>117</guid>
      <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:32:08 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kemisk energi</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/kemisk-energi/</link>
      <description><![CDATA[<p>Kemiske forbindelser opstår, fordi atomer forsøger at opnå det lavest mulige energiniveau. Det kan de gøre ved at deles om deres elektroner. Når bindingen skal brydes igen, kræver det lige så meget energi, som atomerne ”sparede” ved at danne bindingen. Energiforskellen kan tit ses ved, at der dannes eller optages varme i reaktionen.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>116</guid>
      <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:31:44 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sukker som raketbrændstof - Lærerforsøg</title>
      <link>indkomne-sider/raketter/sukker-som-raketbraendstof-laererforsoeg/</link>
      <description><![CDATA[<p>Find ud af, hvilken forskel det gør, om man afbrænder rent brændstof eller en blanding af brændstof og oxidationsmiddel.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>115</guid>
      <pubDate>Tue, 15 May 2012 09:27:25 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Vandraket </title>
      <link>indkomne-sider/raketter/vandraket/</link>
      <description><![CDATA[<p>Hvordan får man vandraketten til at komme højest?</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>114</guid>
      <pubDate>Tue, 15 May 2012 09:26:38 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>En ballonraket</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/raketter/en-ballonraket/</link>
      <description><![CDATA[<p>Verdens simpleste raket laver man ved at puste en ballon op og slippe den: Ballonen vil fare rundt i rummet.</p><p>Her skal I prøve at få styr på ballonen.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>113</guid>
      <pubDate>Tue, 15 May 2012 09:26:11 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Raketter</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/raketter/</link>
      <description><![CDATA[<p>Raketter fungerer efter Newtons tredje lov: ”Aktion er lig med reaktion”: Hvis man trykker på væggen, trykker væggen tilbage med samme kraft. Og har man rulleskøjter på, ryger man baglæns!</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>112</guid>
      <pubDate>Tue, 15 May 2012 09:14:57 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Selvantændelse af kaliumpermanganat - lærerforsøg</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/brand/selvantaendelse-af-kaliumpermanganat-laererforsoeg/</link>
      <description><![CDATA[<p>Under de rette betingelser kan varmen fra en kemisk reaktion føre til, at et materiale kan selvantænde.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>111</guid>
      <pubDate>Fri, 11 May 2012 10:27:23 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Forøg en brand ved hjælp af brandtrekanten</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/brand/foroeg-en-brand-ved-hjaelp-af-brandtrekanten/</link>
      <description><![CDATA[<p>Hvis man fx skal tænde et lejrbål, kan det være en fordel at tænke på hvilke af brandtrekantens elementer, der er flaskehals for reaktionen. Her skal du bruge din viden om brandtrekanten til at komme med forslag til, hvordan man kan forøge en brand.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>110</guid>
      <pubDate>Fri, 11 May 2012 10:26:44 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Sluk en brand ved hjælp af brandtrekanten</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/brand/sluk-en-brand-ved-hjaelp-af-brandtrekanten/</link>
      <description><![CDATA[<p>Brandtrekanten er et praktisk værktøj til brandbekæmpelse. Her skal du slukke en brand ved at fjerne et af brandtrekantens ben.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>109</guid>
      <pubDate>Fri, 11 May 2012 10:26:17 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Et kontrolleret køkkenuheld - lærerforsøg</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/brand/et-kontrolleret-koekkenuheld-laererforsoeg/</link>
      <description><![CDATA[<p>Madolie kan brænde, hvis temperaturen er høj nok. I dette forsøg kan læreren vise, hvorfor det er vigtigt, at man ved, hvordan man slukker en oliebrand rigtigt.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>108</guid>
      <pubDate>Fri, 11 May 2012 10:25:19 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Brand</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/brand/</link>
      <description><![CDATA[<p>For at noget kan brænde, skal der være oxygen, varme og brændstof til stede. For at slukke en brand, behøver man bare at fjerne en af de tre faktorer.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>107</guid>
      <pubDate>Fri, 11 May 2012 09:29:28 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Atomers byggesten</title>
      <link>login/?return_url=kemi%2Fgrundlaeggende-kemi%2Fatomer%2Fatomers-byggesten%2F&amp;pageId=1086</link>
      <description><![CDATA[<p>Atomer er meget små, men de er opbygget af endnu mindre partikler. I denne aktivitet kan du lære, hvordan man finder ud af, hvad et bestemt atom består af.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>106</guid>
      <pubDate>Fri, 11 May 2012 09:13:30 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Lav dit eget slik</title>
      <link>kemi/syrer-baser-og-salte/neutralisation-og-ioner/lav-dit-eget-slik/</link>
      <description><![CDATA[<p>I dette forsøg skal I fremstille salmiak, der bl.a. bliver brugt som smagsgiver til tyrkisk peber og saltlakrids.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>105</guid>
      <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 12:36:51 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Neutralisation og ioner</title>
      <link>kemi/syrer-baser-og-salte/neutralisation-og-ioner/</link>
      <description><![CDATA[<p>Når en syre og en base kan neutralisere hinanden, skyldes det, at basen optager de H+-ioner, som syren afgiver.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>104</guid>
      <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 12:36:04 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Inddampning</title>
      <link>kemi/syrer-baser-og-salte/neutralisation/inddampning/</link>
      <description><![CDATA[<p>I dette forsøg skal du fjerne vandet fra saltvand ved at koge det bort.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>103</guid>
      <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 12:35:19 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Neutralisation af saltsyre med NaOH</title>
      <link>kemi/syrer-baser-og-salte/neutralisation/neutralisation-af-saltsyre-med-naoh/</link>
      <description><![CDATA[<p>I dette forsøg skal du blande den stærke syre saltsyre (HCl) med den stærke base natriumhydroxid (NaOH), så du får en neutral væske.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>102</guid>
      <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 12:34:44 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Neutralisation</title>
      <link>kemi/syrer-baser-og-salte/neutralisation/</link>
      <description><![CDATA[<p>En syre og en base kan reagere med hinanden, så de bliver omdannet til vand og et salt. Man siger, at syren og basen neutraliserer hinanden.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>101</guid>
      <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 12:33:14 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Kerne-reaktioner</title>
      <link>fysik/radioaktivitet/grundstofdannelse/kerne-reaktioner/</link>
      <description><![CDATA[<p>I denne aktivitet skal du lære at afstemme reaktionsligninger for kernereaktioner.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>100</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:55:10 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Grundstofdannelse</title>
      <link>fysik/radioaktivitet/grundstofdannelse/</link>
      <description><![CDATA[<p>Af de 118 grundstoffer man foreløbigt har identificeret, blev de to (nr. 1 og 2) dannet ved Big Bang, andre (nr. 2-26) dannes i stjerner, mens resten af de grundstoffer, der findes naturligt på jorden, er opstået i supernovaeksplosioner. Alle grundstoffer over nr. 92 er menneskeskabte.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>99</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:54:41 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Undersøgelser af universet</title>
      <link>fysik/astronomi/big-bang/undersoegelser-af-universet/</link>
      <description><![CDATA[<p>Diskuter undersøgelser af universets oprindelse, mørk energi og sorte huller.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>98</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:53:52 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Big Bang</title>
      <link>fysik/astronomi/big-bang/</link>
      <description><![CDATA[<p>For meget lang tid siden - ca. 13,7 milliarder år - skete der noget voldsomt. Universet blev skabt i det, vi kalder Big Bang.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>97</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:53:22 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jerns kemi</title>
      <link>kemi/metaller/jern/jerns-kemi/</link>
      <description><![CDATA[<p>I denne lille øvelse skal du se nogle af de basale kemiske reaktioner, jern og dets ioner indgår i.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>96</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:51:50 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Jern</title>
      <link>kemi/metaller/jern/</link>
      <description><![CDATA[<p>Jern er et grundstof, der både er vigtigt for biologiske processer og for vores samfund. Næsten alle levende organismer har brug for jern. Vi bruger jern til mange formål, mest i form af stål.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>95</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:51:21 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Magnetfeltet omkring en ledning</title>
      <link>temaer/videnskabshistorie/hc-oersted/magnetfeltet-omkring-en-ledning/</link>
      <description><![CDATA[<p>Ørsteds klassiske forsøg med kompasnålen.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>94</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:31:40 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>H.C. Ørsted</title>
      <link>temaer/videnskabshistorie/hc-oersted/</link>
      <description><![CDATA[<p>Fysiker, kemiker, filosof – H.C. Ørsted er en af Danmarkshistoriens største profiler og en af de allerstørste videnskabsmænd, vi har haft.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>93</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:30:32 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Isaac Newton</title>
      <link>temaer/videnskabshistorie/isaac-newton/</link>
      <description><![CDATA[<p>De fleste kender historien om Newton, der sad under et æbletræ og fik et æble i hovedet, hvilket fik ham til at beskrive tyngdekraften med matematik og derved grundlægge den moderne fysik.</p><p>Men udover tyngdekraften brugte Newton sit liv på mange andre dele af fysikken.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>92</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:29:05 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Newtons tredje lov</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/newtons-love/newtons-tredje-lov/</link>
      <description><![CDATA[<p>Tjek, om Newtons tredje lov passer.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>91</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:25:13 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Newtons anden lov</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/newtons-love/newtons-anden-lov/</link>
      <description><![CDATA[<p>Tjek, om Newtons anden lov holder.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>90</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:24:18 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Newtons love</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/newtons-love/</link>
      <description><![CDATA[<p>Newtons love er nok de vigtigste fysiske love, vi har, når det kommer til den klassiske mekanik. Ved hjælp af dem kan man forstå de fleste bevægelser og systemer, man støder på i mekanik.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>89</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 11:23:40 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Matematikken bag opdrift</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/opdrift/matematikken-bag-opdrift/</link>
      <description><![CDATA[<p>Ved hjælp af simple formler kan man udregne opdriftens effekt på forskellige legemer.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>88</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 10:40:56 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Arkimedes' princip</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/opdrift/arkimedes-princip/</link>
      <description><![CDATA[<p>Gentag det forsøg, Arkimedes brugte til at forklare sine teorier om opdrift.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>87</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 10:40:26 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Opdrift</title>
      <link>fysik/grundlaeggende-fysik/opdrift/</link>
      <description><![CDATA[<p>Takket være tyngdekraften bliver alting trukket mod Jordens overflade. Men hvorfor ligger skibene så ikke på havbunden? Og hvordan kan luftballoner overhovedet svæve? Og hvorfor stiger boblerne op gennem et glas sodavand?</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>86</guid>
      <pubDate>Thu, 19 Jan 2012 10:39:28 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Vedvarende energi i Grønland</title>
      <link>temaer/groenland/vedvarende-energi-i-groenland/</link>
      <description><![CDATA[<p>Grønland er befolket af ca. 50.000 mennesker, der bor spredt langs kysten i det enorme land. Det er en stor udfordring at levere strøm og varme til de mange små byer og bygder. Heldigvis er der mange steder adgang til store mængder vedvarende energi. Især udnyttes vandkraft, men også - lidt overraskende - solenergi.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>85</guid>
      <pubDate>Fri, 12 Aug 2011 11:21:35 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Grønlands råstoffer</title>
      <link>temaer/groenland/groenlands-raastoffer/</link>
      <description><![CDATA[<p>Man har længe vidst at der var store forekomster af værdifulde råstoffer i Grønlands undergrund, men det har ofte været for dyrt og besværligt at udnytte dem. En række faktorer har gjort, at det nu ser ud til, at det kan betale sig at begynde at udvinde en del af de mange skjulte skatte.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>84</guid>
      <pubDate>Fri, 12 Aug 2011 11:15:26 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Grønlands is</title>
      <link>temaer/groenland/groenlands-is/</link>
      <description><![CDATA[<p>I Grønland er der is for enhver smag. Verdens største ø er hjemsted for et isskjold, gletsjeris, isbjerge og havis for blot at nævne nogle få. Isskjoldet – indlandsisen - dækker 80% af øens areal på i alt 2,2 million km2 og udgør 10% af al is på kloden.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>83</guid>
      <pubDate>Fri, 12 Aug 2011 11:14:23 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Dihydrogenmonooxid - den store dræber</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/vand/dihydrogenmonooxid-den-store-draeber/</link>
      <description><![CDATA[<p>Diskuter om vand burde forbydes - det er jo farligt!</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>82</guid>
      <pubDate>Tue, 07 Jun 2011 06:59:55 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Vand</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/vand/</link>
      <description><![CDATA[<p>Vand er noget af det mest naturlige for de fleste af os. Derfor tænker man sikkert heller ikke over, at vand faktisk er et kemikalie. Og endda et kemikalie med helt specielle egenskaber.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>81</guid>
      <pubDate>Tue, 07 Jun 2011 06:58:38 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Syrer kan ætse: Metaller</title>
      <link>kemi/syrer-baser-og-salte/syrer-og-baser/syrer-kan-aetse-metaller/</link>
      <description><![CDATA[<p>Undersøg, hvilke metaller som kan ætses af syrer, og hvilke syrer der ætser mest.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>80</guid>
      <pubDate>Mon, 09 May 2011 14:50:36 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Tryk</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/tryk/</link>
      <description><![CDATA[<p>Tryk er et nyt undervisningsforløb, som sigter på at give eleverne en grundlæggende forståelse af begrebet tryk. De får en forståelse for, hvor stort atmosfærens tryk er, og hvad det betyder for vores hverdag.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>79</guid>
      <pubDate>Wed, 04 May 2011 14:18:16 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Temperatur</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/temperatur/</link>
      <description><![CDATA[<p>"Temperatur" er et nyt undervisningsforløb, der viser vej gennem emnet på portalen. Eleverne får en grundlæggende forståelse for begrebet temperatur. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>78</guid>
      <pubDate>Wed, 04 May 2011 12:18:24 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Stregformler</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/kemiske-bindinger/stregformler/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lær at bruge stregformler, når du skal beskrive kovalente forbindelser.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>77</guid>
      <pubDate>Tue, 03 May 2011 11:38:35 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Simple organiske forbindelser</title>
      <link>kemi/organisk-kemi/kulstofkemi/simple-organiske-forbindelser/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lær at bruge molekylesættet til at bygge modeller af de mest simple organiske forbindelser.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>76</guid>
      <pubDate>Tue, 03 May 2011 11:35:43 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Simple organiske forbindelser</title>
      <link>kemi/organisk-kemi/kulstofkemi/simple-organiske-forbindelser/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lær at bruge molekylesættet til at bygge de mest simple organiske forbindelser.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>75</guid>
      <pubDate>Mon, 02 May 2011 13:24:47 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Organiske forbindelser</title>
      <link>laerersider/undervisningsforloeb/organiske-forbindelser/</link>
      <description><![CDATA[<p>"Organiske forbindelser" er et nyt undervisningsforløb, der dækker det grundlæggende stof inden for organisk kemi. </p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>74</guid>
      <pubDate>Mon, 02 May 2011 09:53:01 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Ionforbindelser og kovalente forbindelser</title>
      <link>kemi/kemiske-forbindelser/kemiske-bindinger/ionforbindelser-og-kovalente-forbindelser/</link>
      <description><![CDATA[<p>Oplev, hvordan sukker og salt leder strøm forskelligt, når man opløser det i vand.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>73</guid>
      <pubDate>Mon, 02 May 2011 08:54:19 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Vindmøller</title>
      <link>temaer/vedvarende-energi/vindmoeller/</link>
      <description><![CDATA[<p>Når man går udenfor, kan man nogle gange opleve, at man er ved at blive blæst omkuld af kraftige vindstød. Det skyldes, at vinden indeholder energi. Det er denne energi, vindmøller kan udnytte til at lave elektricitet.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>72</guid>
      <pubDate>Thu, 14 Apr 2011 05:54:04 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Glødepæren</title>
      <link>fysik/elektricitet/spaending-og-stroem/gloedepaeren/</link>
      <description><![CDATA[<p>I denne øvelse skal I undersøge, hvordan en glødepære virker.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>71</guid>
      <pubDate>Wed, 06 Apr 2011 10:05:21 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Lysdæmper</title>
      <link>fysik/elektricitet/spaending-og-stroem/lysdaemper/</link>
      <description><![CDATA[<p>Lav jeres egen simple lysdæmper.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>70</guid>
      <pubDate>Tue, 05 Apr 2011 15:10:31 +0000</pubDate>
    </item>
    <item>
      <title>Solceller i praksis</title>
      <link>temaer/vedvarende-energi/solceller/solceller-i-praksis/</link>
      <description><![CDATA[<p>I denne øvelse skal I selv prøve at anvende solceller, og undersøge hvordan de kan bruges mest effektivt.</p>]]></description>
      <author>Clio Online</author>
      <guid>69</guid>
      <pubDate>Mon, 04 Apr 2011 13:53:20 +0000</pubDate>
    </item>
  </channel>
</rss>

